Blue Lady er en kunstplakat hvor stregtegningen er suppleret med abstrakte detaljer. Det giver både dybde og spil til din kunstplakat. Jeg har hentet min inspiration fra modeillustrationerne, hvor både former og tekstur er afgørende. Begge dele har altid fascineret mig, og derfor lader jeg dem i Blue Lady og A for Abstract få frit spil. A for Abstract er en bror til Blue Lady. De er derfor skabt i de samme nuancer og teknikker. De hænger smuk som et par, men kan sagtens hænge alene eller kombineret med anden kunst og interiør.
Håndværket bag Blue Lady
Værket er skabt som en decoupage og illustration med sort blæk på hvidt kunstnerpapir. Nuancerne er kølige med kontraster af beige og sort. De abstrakte detaljer giver modspil til den lettere og fine streg, som er med til at lave et outline af kvinden.
Mine abstrakte værker udformes med impulsive strøg, som går godt med det naturlige look, som i høj grad er min inspirationskilde. Jeg vælger derfor ofte nuancer i den naturlige farveskala til mine abstrakte værker og kunstplakater med farve, hvilket også er tilfældet med de kølige, sorte og beige nuancer i Blue Lady. Motivet er printet på kraftigt mat kunstnerpapir af høj kvalitet.
Se hele udvalget af kunstplakater fra Mette Handberg.
Størrelsesvarianter til din kunstplakat
Blue Lady fås i følgende fire størrelser:
- A3
- 50x70 cm
- 70x100 cm
- 100x140 cm
Indramning
Kunstplakaten kan bestilles med eller uden ramme eller passepartout. Bestiller du med ramme, indrammer vi din kunstplakat for dig, så du blot skal hænge den op i dit hjem og nyde synet.
Med kunstplakatens nuancer hænger den smukt i en egetræsramme, som understreger det nordiske look. Vælger du en sort smal ramme, kan du skabe en elegant og mere markant kontrast. Se alle mine rammer her.
Indretningstip
Blue Lady hænger smukt på en væg som kontrast til den nordiske og lette indretning. Hænger du hende sammen med hendes bror, A for abstract, kan du med blot to kunstplakater skabe en tidløs, enkel og smuk billedvæg, som giver anledning til beundring og fortolkning. Ønsker du at lave en unik og personlig billedvæg, kan du få inspiration her.
Skab ro og balance i dit interiør med store kunstplakater i en enkel ramme. Jeg anbefaler størrelse 70x100 og 100x140 cm, hvis du ønsker et tidløst, elegant og klassisk look i dit hjem.