Stregtegninger
Stregtegninger har en yndefuld lethed, som passer godt i mange forskellige boligindretninger. De er smukke i et let og nutidigt nordisk look. Stregtegninger hænger også smukt som kontrast til en væg malet i en dekorativ farve eller i kombination med abstrakte kunstplakater og anden kunst.


Stregtegninger er en populær kunstform, hvor særligt tegninger af kvinder er rigtig populære. De hører også til blandt mine favoritter, da kvindekroppen er smuk og tidløs. En feminin stregtegning viser ynde og enkelthed. Samtidig har den en mystisk stemning over sig i form af kvindens fortælling. Hvad tænker kvinden? Hvad laver hun?
Jeg ynder desuden at tegne mine stregtegninger uden ansigt. Sommetider ses de også bagfra. Det er med til at understrege mystikken imens, jeg ønsker, at du selv skal vælge kvindens fortælling og sætte stemningen i tegningen.
Elegant i indretningen
Stregtegning kan udføres på mange måder. Fra helt enkelt, delikat og fint til en version med en mere rå og impulsiv streg. Jeg bruger begge metoder, fordi jeg holder af at skabe kontrast og dynamik i min kunst.
En plakat med en stregtegning passer godt ind i den nordiske og skandinaviske indretningsstil. Let design med god funktionalitet og et langvarigt look, som holder.
Jeg er uddannet designer, og holder især af interiørbranchen, fordi de fleste ting vi skaber og køber skal holde i lang tid. Vi skal af med køb og smid ud mentaliteten. Vi skal satse på design, som holder i både look og i stil, men ikke mindst også i kvaliteten. Her er en stregtegning det perfekte bud, da den er klassisk, tidløs og elegant.
Vælg det motiv, du holder mest af: kvindekroppen, et ansigt eller stregtegninger af dyr, som eksempelvis en hund, en kat eller en hest. Du kan også finde stregtegninger af smukke blomster, naturen, abstrakte værker mm. Skab din egen stil ved at sammensætte dine stregtegninger med anden kunst og interiør.
Kunst og stregtegninger af mennesker, kvinder, ansigter og dyr hos Mette Handberg
Stregtegninger af dyr er ligesom tegningerne af kvindekroppen en fin og moderne ide, hvor du kan skabe et nyt univers med kunstplakater af dine favoritter. En stregtegning er enkel og ekspressiv, og du kan skabe unikke looks, f.eks af forskellige hunde og hesteracer. Mine personlige favoritter er stregtegningen af hesten, Cheval. Katten har meget karakter og selvfølgelig hunden, som forestiller vores første Jack Russel hund, Molly.
Kunst med dyr har altid været en favorit hos mange. Især hesten skabes i klassiske looks som giver ro og eksklusivitet. Katten står for mystik og personlighed. Hunden er blid og giver en følelse af tillid og tryghed. Du kan sammensætte dine stregtegninger af dyr med andre plakater og original kunst og på den måde skabe en dynamisk og unik billedvæg.
Stregtegninger af dyr henvender sig både til børn, unge og voksne i alle aldersgrupper. Giv eksempelvis en stregtegning som gave til hestepigen eller katteelskeren. Tegningen af hunden er også en af de gode gaveidéer. Hunden er trods alt Danmarks mest populære kæledyr.
Håndværket bag stregtegningerne
Inspirationen til min kunst og til mine stregtegninger henter jeg i oplevelserne og de ting, jeg ser i hverdagen. Jeg har en baggrund i modedesign, og har derfor tegnet kvinder og kvindekroppe i mange år, derfor kommer de feminine motiver ofte frem, når jeg sætter mig for at tegne. Der er noget rart og beroligende i at tegne flotte kurver, og ofte er det meget få streger, der skal til for at kreere den helt perfekte stregtegning. Selvom ”less is more” kan det sagtens tage lang tid og mange timer at nå frem til det helt rigtige resultat. Det er især på grund af enkeltheden, idet de få streger, som er brugt, skal være helt perfekte. Er stregerne sjuskede og uperfekte står de ud, og kan derfor påvirke balancen og kompositionen af stregtegningen.
Min inspiration kommer derudover tit fra naturen. Formerne og farverne påvirker min visuelle identitet meget. Runde og organiske former er mine favoritter - både i mit arbejde med abstrakte værker og i de præcise stregtegninger.
Stregtegninger kan både laves i hånden og elektronisk. Jeg laver begge dele - hver for sig og kombineret. For mig findes der ikke noget rigtigt og forkert. Jeg holder derfor af at finde mine egne teknikker, så resultatet får det rigtige udtryk.
Stregtegning er en ekspressiv kunstform. Stregtegninger taler med en stor stemme et stille sprog. De vil ikke larme, dominere eller overtage din kunst på væggene, men undervurder endelig ikke stregtegningens indflydelse, som hurtigt bliver stærkere end et mere farverigt værk eller et værk rig på kontraster.
Hvis du er til rolige og sort-hvide motiver, er stregtegninger lige noget for dig. En stregtegning kan også sagtens laves i farver. Her er det dog vigtigt, at farverne er så stærke, at linjerne er helt tydelige. Du kan se et eksempel på en af mine stregtegninger i farver her.
Indret med stregtegninger og kunstplakater
Stregtegninger lavet som plakater er en god og økonomisk måde at dekorere hjemmet på. Vælger du en plakat med en stregtegning i de helt store størrelser, er du garanteret et roligt og balanceret univers. Særligt plakater som One Line Silhouette eller Sitting Silhouette gør sig rigtig godt i størrelse 70x100 cm og 100x140 cm. Brug dem i stuen eller på badeværelset, hvor du kan skabe en følelse af eksklusivitet og naturlig ro og charme. Stregtegningerne hænger også smukt i venteværelset, og er ofte efterspurgt til at skabe et roligt univers, blandt andet i venteværelset til psykologen, lægen eller i yogastudiet.
Stregtegninger er også super flotte kombineret med nordisk møbelkunst. Kombiner her kunstplakaten med en ramme i egetræ og giv interiøret en twist af natur.
Er du tilhænger af enkeltstående kunstplakater eller den helt store billedvæg?
Igennem tiden har jeg lavet mange forskellige billedvægge. Både i mit eget hjem, på messer, udstillinger og i butikker. Jeg holder meget af at kombinere plakaterne ift. størrelse, udtryk og farver for at skabe netop dét look, som passer bedst ind i det personlige hjem hos en privat kunde, i en butik, eller på en messe, hvor mange kunder stikker hovedet forbi.
Lige for tiden er jeg tiltrukket af de store rammer og kunstplakater. Det skaber for mig en ro og balance i rummet.
Mine stregtegninger er et udvalg af de print og kunstplakater, som har fulgt mig helt fra starten. Både i min butik og i mit hjem. Det har de, fordi stilen er tidløs og nem at kombinere ind i flere stilarter. Samtidig er stregtegningen ekspressiv uden at den larmer for meget. Det er en tidløs klassiker, som alt efter om den placeres alene eller sammen med anden kunst udfolder sig på mange måder.
Se hele udvalget af flotte og store kunstplakater.